Projekter
-
Hus Marielundskov — Kolding
-
Skovrød Hus
-
Varbjerg Strand — Sommerhus
-
Bådehavnsgade — Sydhavnen, København
-
Egevej — Middelfart
-
Midjysk Børnehave
-
Danmarks Lærerforening — Vandkunsten
-
Kirkehøjgård
Fakta
MVDR rådgiver bygherrer og arkitektvirksomheder med udgangspunkt i tektonikken, hvor arkitektur ikke kan adskilles fra etik og dermed bæredygtighed. Tektonikken forstås både som et spændingsfelt mellem skønhed og holdbarhed – en materialelogik – og som en proces, hvor brugbarhed og funktion udspringer af et etisk udgangspunkt for arkitektoniske beslutninger.
I denne forståelse bliver arkitektur ikke kun et spørgsmål om form, men om hvordan værdier omsættes i det byggede miljø. Det bliver til konkrete materialevalg, tydelig detaljering og en aflæselig kontekst. Vi arbejder med en situeret tilgang, hvor kontekst, kulturarv, materialer og eksisterende strukturer indgår som aktive ressourcer.
Bæredygtighed, ligesom arkitektur, skal forstås som mere end energi og ressourcer. Det handler for os om sted, strukturer og levetid. På den måde bliver tektonikken et redskab til at forbinde det tekniske og det kulturelle i én samlet forståelse af ansvarlig og forsonende arkitektur.
LCA-beregninger er ikke universelle. Metoder og antagelser varierer, og resultater skal forstås i deres kontekst og ikke sammenlignes ukritisk.
Valget af energikilde har stor betydning for bygningers samlede CO₂-aftryk og er ofte et af de mest effektive steder at reducere udledninger.
CO₂-reduktion kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor energi, materialer og konstruktion ses i sammenhæng frem for isolerede optimeringer.
Materialevalg er afgørende. Biobaserede materialer og enkle konstruktive principper rummer et stort potentiale for markante reduktioner.
Vedligehold og reparation bør prioriteres frem for udskiftning, da det reducerer klimaaftryk og understøtter eksisterende arkitektoniske værdier.
Nedrivning har et betydeligt klimaaftryk og bør kun anvendes, når det er nødvendigt og velbegrundet.
Bevaring og klimahensyn er ikke modsætninger, men kan i mange tilfælde understøtte hinanden og skabe mere robuste løsninger.
Der er i de senere år sket et tydeligt skifte i måden, vi taler om byggeri, bevaring og ressourceforbrug på. Hvor nybyggeri tidligere ofte blev set som det naturlige udgangspunkt, handler diskussionen i dag i stigende grad om, hvorvidt vi overhovedet skal bygge nyt, eller om vi i højere grad skal arbejde med det, der allerede findes.
Samtidig er klimadagsordenen blevet en central ramme for både arkitektur og kulturarv. Spørgsmål om bevaring handler ikke længere kun om historie og æstetik, men også om klimaaftryk, materialeforbrug og ressourceansvar.
En måde at arbejde med dette på er gennem en økologisk værdisætning, hvor værdi ikke kun forstås som noget økonomisk eller teknisk, men også som noget kulturelt, materielt og stedsspecifikt. Her ses bygninger ikke som isolerede objekter, men som en del af større sammenhænge mellem materialer, mennesker og omgivelser.
Det peger samlet set på et behov for at udvikle en mere sammenhængende forståelse af arkitektur, hvor klima, kultur og materialer ikke behandles hver for sig, men som dele af samme helhed.
Master i Bæredygtig Bygningskulturarv
Journal
Træk billeder hertil — eller klik for at vælge
